Gå videre til hovedindholdet
Selv i mørke er der lys

Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser Politikens Forlag 2015

En meget smuk bog, hvor handlingen kærligt og nænsomt tager form i de tungeste og mest grufulde rammer, der gives, nemlig krig. Anden verdenskrig og tiden før. 

Vi følger Marie-Laure, der som lille pige bliver blind. Med sin fars hjælp lærer hun dog hurtigt at navigere rundt i Paris, hvor hende og faderen bor. Faderen, der er låsesmed på det naturhistoriske museum i Paris og lidt af en multikunstner, bygger en miniatureudgave af kvarteret, hvor de bor og på den måde lære Marie-Laure at færdes rundt. Det er helt eminent godt skrevet, når vi som læser får oplevelser, der er beskrevet gennem andre sanser end synssansen.

I Tyskland bor forældreløse Werner med sin lillesøster på et børnehjem. Werner finder en gammel ødelagt radio, som han reparerer og verden åbnes for ham og søsteren på en helt ny måde via radioen. Da Werner viser et stort talent for at reparere radioer, bliver han optaget på et miltærakademi for unge drenge. Han må derfor som ganske ung mand med i krigen på tyskernes side.

Gennem de to børns historie får man som læser kendskab til alt det lys, man ikke kan se, selvom der er krig og tab for begge børn. Alt det lys, man ikke kan se er venskab, kærlighed, loyalitet, betænksomhed, fællesskab og naturoplevelser, der ikke sanses gennem øjet.

Anthony Doerr skriver med stor følsomhed, uden at det bliver sentimentalt, en helt fantastisk historie. Med lethed tager han læseren med i de to børns liv på hver sin side af krigens grænser.


Når man læser bogen oplever frydes man og så græder man for at le igen.  Det er virkelig en rørende og god bog.

Et lille citat fra den blinde pige Marie-Laures tur til stranden:

"Hun går. Nu er der kolde, runde småsten under hendes fødder. Nu tør, knasende tang. Nu noget mere glat: vådt, uberørt sand. Hun bøjer og spreder fingrene. Det føles som kold silke. Kold, ødsel silke hvorpå havet har lagt sine offergaver: Småsten, skaller, andeskæl. Små stykker tang. Hendes fingre graver og rækker ud efter det hele; regndråber prikker hende i nakken og på hændernes overside. Sandet trækker varmen ud af hendes fingerspidser og fodsåler.... (side248)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og
Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg.  Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bogen.