Gå videre til hovedindholdet
Et selfie med Selfies ;-)

Jussi Adler Olsen: Selfies 
Politikens Forlag 2016

Godt, lykkebringende, oplevelsesrigt og læseheftigt nytår til alle.  Som mange andre har jeg fået Selfies af Jussi Adler Olsen i julegave. Og her mellem julefrokoster og nytårshalløj, har jeg læst den med stor fornøjelse.

Det er med at holde tungen lige i munden for at holde styr på mord og mordere i Jussi Adler Olsens nyeste krimi om Carl Mørck. Der er en masse forskellige plot i gang på samme tid. Men Adler Olsen gør det.  Han får guidet læseren igennem plotsene, med sine sædvanlige skarpe og fantastiske persontegninger, der gør at man er klistret fast til siderne og ikke kan slippe.

Det var en fornøjelse at møde Carl Mørck og kompagni igen.  Rose, der også er ansat på afdeling Q og har krydret den med forskellige personligheder igennem romanerne, har det rigtig svært i denne roman. Og alene hendes historie, gør at man skal læse videre og videre, for man må finde ud af, hvordan det går hende.

Foruden personerne på afdeling Q og politigården følger vi tre veninder, der er klienter hos den samme sagsbehandler. De er rå, gør meget ud af deres udseende og bitcher, hvor de kan komme af sted med det. Om de holder sammen fordi, de bekymrer sig om hinanden eller det er fordi, de kan få noget ud af det, er lidt uklart. Som læser får man lidt indsigt i pigernes familiære baggrund, og kan derfor gisne om, hvorfor de er blevet så kolde og egoistiske. Sagsbehandleren er også rå og kold. Og jeg blev næsten chokeret over, hvor lidt godt, der var at finde i de hovedkarakterer der er linet op i denne thriller.

I tidligere romaner kom man som læser tættere ind bagom forbrydere og ofre hos Jussi Adler Olsens karakterer. Måske er det, fordi der er så mange at holde styr på. Måske fordi det ikke har været hans projekt at få læseren til at forstå motiver for personernes handling, bare at skildre afstumpet ondskab. Men alt i alt er karakterskildringerne mere overfladiske en sædvanlig. Det gør dem bestemt ikke mindre skarpe eller tydelige, de fremstår meget levende og fint i denne roman.

Det er ærgerligt, at man læser Carl Mørck krimierne så hurtigt, for så skal man jo vente endnu længere på en ny Carl Mørck bog. Og jeg er vild med Adler Olsens fortælleevne og kreativitet i forbindelse med at sætte plots sammen.


Hvis du er afdeling Q fan, så læs også denne bog, du vil ikke blive skuffet.
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og ...
Send en kommentar
Læs mere
Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg.  Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bo...
Send en kommentar
Læs mere
Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog  Jeg har lige lagt bogen fra mig føler tomhed og er fyldt op på samme tid. Tomhed fylder så enormt meget i et liv med sorg. Det var så smertefuld god læsning. Ikke til og holde ud og samtidig forløsende, fordi Aidt formår at sætte ord så det uudholdelige. Det, der ligger uden for sproget, men som anes og fornemmes og frygtes. Det er enhver faders, søskendes og moders mareridt som hun er havnet i. Som læser følger man de forfærdelige timer fra sønnen Carl Emil i en psykose, pga. indtag af euforiserende svampe, hopper ud fra 4. sal. Til han erklæres hjernedød på hospitalet nogle dage efter og køres væk. Dette levende mareridt er skrevet med gentagelser og med kursiv. Og er flettet ind imellem citater fra andre forfattere, der har skrevet om sorg, bl.a. Jane Didion, som jeg næsten lige har anmeldt. Der er også tekstbidder fra Naja Marie Aidt; erindringsbidder, små lyriske tekster og tanker o...
Send en kommentar
Læs mere