Et selfie med Selfies ;-)
Jussi Adler Olsen: Selfies
Politikens Forlag 2016
Godt, lykkebringende, oplevelsesrigt og læseheftigt nytår
til alle. Som mange andre har jeg fået
Selfies af Jussi Adler Olsen i julegave. Og her mellem julefrokoster og
nytårshalløj, har jeg læst den med stor fornøjelse.
Det er med at holde tungen lige i munden for at holde styr
på mord og mordere i Jussi Adler Olsens nyeste krimi om Carl Mørck. Der er en
masse forskellige plot i gang på samme tid. Men Adler Olsen gør det. Han får guidet læseren igennem plotsene, med
sine sædvanlige skarpe og fantastiske persontegninger, der gør at man er
klistret fast til siderne og ikke kan slippe.
Det var en fornøjelse at møde Carl Mørck og kompagni igen. Rose, der også er ansat på afdeling Q og har
krydret den med forskellige personligheder igennem romanerne, har det rigtig
svært i denne roman. Og alene hendes historie, gør at man skal læse videre og
videre, for man må finde ud af, hvordan det går hende.
Foruden personerne på afdeling Q og politigården følger vi
tre veninder, der er klienter hos den samme sagsbehandler. De er rå, gør meget
ud af deres udseende og bitcher, hvor de kan komme af sted med det. Om de
holder sammen fordi, de bekymrer sig om hinanden eller det er fordi, de kan få
noget ud af det, er lidt uklart. Som læser får man lidt indsigt i pigernes
familiære baggrund, og kan derfor gisne om, hvorfor de er blevet så kolde og
egoistiske. Sagsbehandleren er også rå og kold. Og jeg blev næsten chokeret
over, hvor lidt godt, der var at finde i de hovedkarakterer der er linet op i
denne thriller.
I tidligere romaner kom man som læser tættere ind bagom
forbrydere og ofre hos Jussi Adler Olsens karakterer. Måske er det, fordi der
er så mange at holde styr på. Måske fordi det ikke har været hans projekt at få
læseren til at forstå motiver for personernes handling, bare at skildre
afstumpet ondskab. Men alt i alt er karakterskildringerne mere overfladiske en
sædvanlig. Det gør dem bestemt ikke mindre skarpe eller tydelige, de fremstår
meget levende og fint i denne roman.
Det er ærgerligt, at man læser Carl Mørck krimierne så
hurtigt, for så skal man jo vente endnu længere på en ny Carl Mørck bog. Og jeg
er vild med Adler Olsens fortælleevne og kreativitet i forbindelse med at sætte
plots sammen.
Hvis du er afdeling Q fan, så læs også denne bog, du vil
ikke blive skuffet.
Kommentarer
Send en kommentar