Gå videre til hovedindholdet

Indlæg

Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog  Jeg har lige lagt bogen fra mig føler tomhed og er fyldt op på samme tid. Tomhed fylder så enormt meget i et liv med sorg. Det var så smertefuld god læsning. Ikke til og holde ud og samtidig forløsende, fordi Aidt formår at sætte ord så det uudholdelige. Det, der ligger uden for sproget, men som anes og fornemmes og frygtes. Det er enhver faders, søskendes og moders mareridt som hun er havnet i. Som læser følger man de forfærdelige timer fra sønnen Carl Emil i en psykose, pga. indtag af euforiserende svampe, hopper ud fra 4. sal. Til han erklæres hjernedød på hospitalet nogle dage efter og køres væk. Dette levende mareridt er skrevet med gentagelser og med kursiv. Og er flettet ind imellem citater fra andre forfattere, der har skrevet om sorg, bl.a. Jane Didion, som jeg næsten lige har anmeldt. Der er også tekstbidder fra Naja Marie Aidt; erindringsbidder, små lyriske tekster og tanker og te
Seneste indlæg
Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg.  Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bogen.
Joan Didion: Et år med magisk tænkning Joan Didion har været gift med John Gregory Dunne i 40 år. I 2003 ved juletid ligger deres voksne datter i koma på hospitalet. Da de vender hjem fra hospitalet, sætter John sig til middagsbordet og falder død om. På et øjeblik kan et tæt samliv være forbi, kan der kun være én til at elske, kun én til at mindes, alt kan virke så forandret. Livet ændrer sig hurtigt. Livet ændrer sig i et nu. Man sætter sig for at spise middag, og ens vante liv hører op. Spørgsmålet om selvmedlidenhed. Denne bog sætter sig fast. For det første er det et overflødighedshorn rent sprogligt. Didions formuleringer og så præcise og nøgterne i sine beskrivelser af dødens indtræden, så hun levner plads til at man som læser kan fremkalde gru og medfølelse. I sine erindringer af samlivet med John, er hendes sprog billedskabende og sansemættet, så man kan leve sig ind i erindringerne og få medindtryk af begivenhederne.   Vi følger Joan det første år
En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og
Selv i mørke er der lys Anthony Doerr: Alt det lys vi ikke ser Politikens Forlag 2015 En meget smuk bog, hvor handlingen kærligt og nænsomt tager form i de tungeste og mest grufulde rammer, der gives, nemlig krig. Anden verdenskrig og tiden før.  Vi følger Marie-Laure, der som lille pige bliver blind. Med sin fars hjælp lærer hun dog hurtigt at navigere rundt i Paris, hvor hende og faderen bor. Faderen, der er låsesmed på det naturhistoriske museum i Paris og lidt af en multikunstner, bygger en miniatureudgave af kvarteret, hvor de bor og på den måde lære Marie-Laure at færdes rundt. Det er helt eminent godt skrevet, når vi som læser får oplevelser, der er beskrevet gennem andre sanser end synssansen. I Tyskland bor forældreløse Werner med sin lillesøster på et børnehjem. Werner finder en gammel ødelagt radio, som han reparerer og verden åbnes for ham og søsteren på en helt ny måde via radioen. Da Werner viser et stort talent for at reparere radioer, bliver han optag
Et selfie med Selfies ;-) J ussi Adler Olsen: Selfies  Politikens Forlag 2016 Godt, lykkebringende, oplevelsesrigt og læseheftigt nytår til alle.  Som mange andre har jeg fået Selfies af Jussi Adler Olsen i julegave. Og her mellem julefrokoster og nytårshalløj, har jeg læst den med stor fornøjelse. Det er med at holde tungen lige i munden for at holde styr på mord og mordere i Jussi Adler Olsens nyeste krimi om Carl Mørck. Der er en masse forskellige plot i gang på samme tid. Men Adler Olsen gør det.  Han får guidet læseren igennem plotsene, med sine sædvanlige skarpe og fantastiske persontegninger, der gør at man er klistret fast til siderne og ikke kan slippe. Det var en fornøjelse at møde Carl Mørck og kompagni igen.  Rose, der også er ansat på afdeling Q og har krydret den med forskellige personligheder igennem romanerne, har det rigtig svært i denne roman. Og alene hendes historie, gør at man skal læse videre og videre, for man må finde ud af, hvordan det går
Jojo Moyes: Hende du forlod  Hvis du virkelig vil underholdes og gribes her i sommerferien, så skal du læse denne bog. Det er den første bog, jeg læser af Jojo Moyes men bestemt ikke den sidste. Faktisk har jeg haft bogen i reolen i et år. Jeg fik den sidste sommer til min fødselsdag. Fejlagtigt troede jeg at Jojo Moyes var en let kærlighedsforfatter og forventede lidt at læse en bog som Anna og det franske kys, som var en stor skuffelse. Denne bog er slet ikke i samme boldgade. Det er den første bog, jeg læser af Jojo Moyes men bestemt ikke den sidste. Handlingen udspiller sig henholdsvis i Frankrig under første verdenskrig og i nutidens London.  I Frankrig møder vi Sophie, der er meget lykkeligt gift med kunstmaleren Édouard Lefèvre. Édouard er taget til fronten for at kæmpe og Sophie er taget hjem til sin barndomslandsby, hvor hun hjælper søsteren, der er alene med to børn, da hendes mand også er taget til fronten, med at drive familiehotellet Le Coq Rouge. Det e