Gå videre til hovedindholdet



Jojo Moyes: Hende du forlod 

Hvis du virkelig vil underholdes og gribes her i sommerferien, så skal du læse denne bog.
Det er den første bog, jeg læser af Jojo Moyes men bestemt ikke den sidste. Faktisk har jeg haft bogen i reolen i et år. Jeg fik den sidste sommer til min fødselsdag. Fejlagtigt troede jeg at Jojo Moyes var en let kærlighedsforfatter og forventede lidt at læse en bog som Anna og det franske kys, som var en stor skuffelse. Denne bog er slet ikke i samme boldgade. Det er den første bog, jeg læser af Jojo Moyes men bestemt ikke den sidste.

Handlingen udspiller sig henholdsvis i Frankrig under første verdenskrig og i nutidens London.  I Frankrig møder vi Sophie, der er meget lykkeligt gift med kunstmaleren Édouard Lefèvre. Édouard er taget til fronten for at kæmpe og Sophie er taget hjem til sin barndomslandsby, hvor hun hjælper søsteren, der er alene med to børn, da hendes mand også er taget til fronten, med at drive familiehotellet Le Coq Rouge. Det er ikke nemt at skaffe nok mad og der foregår en daglig kamp i landsbyen med at skaffe mad og omgås de stadigt strengere restriktioner, som tyskerne udstikker. På væggen på hotellet hænger et billede af Sophie, som Édouard har malet. En tysk kommandant falder for dette billede og det åbner muligheder men også farer for Sophie.

I nutidens London møder vi Liv, der har mistet sin mand. Hun bor i et kæmpe hus som hun ikke har råd til. På væggen i det mondæne hus hænger portrættet af Sophie. Det har Livs afdøde mand købt til Liv i Barcelona for år tilbage. Billedet minder Liv om den gode tid med hendes mand og om hendes egen lykke. Men omstændigheder gør, at Liv må kæmpe for at beholde billedet. Omstændigheder, der også indebærer, at der måske/måske ikke kommer en ny mand ind i Livs snævre cirkel.

Bogen er fantastisk godt skrevet med meget fine persontegninger og billedet af Sophie står fuldstændigt skarpt inde i mit hoved. Det er bare sådan en god historie og især til sidst i bogen kan man næsten ikke læse hurtigt nok, fordi man må vide, hvad der sker.

Kærlighed, krig, vilje, personlige kampe, venskab, familie og meget meget mere er på spil i denne bog og rigtig flot skruet sammen. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og ...
Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg.  Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bo...
Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog  Jeg har lige lagt bogen fra mig føler tomhed og er fyldt op på samme tid. Tomhed fylder så enormt meget i et liv med sorg. Det var så smertefuld god læsning. Ikke til og holde ud og samtidig forløsende, fordi Aidt formår at sætte ord så det uudholdelige. Det, der ligger uden for sproget, men som anes og fornemmes og frygtes. Det er enhver faders, søskendes og moders mareridt som hun er havnet i. Som læser følger man de forfærdelige timer fra sønnen Carl Emil i en psykose, pga. indtag af euforiserende svampe, hopper ud fra 4. sal. Til han erklæres hjernedød på hospitalet nogle dage efter og køres væk. Dette levende mareridt er skrevet med gentagelser og med kursiv. Og er flettet ind imellem citater fra andre forfattere, der har skrevet om sorg, bl.a. Jane Didion, som jeg næsten lige har anmeldt. Der er også tekstbidder fra Naja Marie Aidt; erindringsbidder, små lyriske tekster og tanker o...