Gå videre til hovedindholdet

Joan Dideon: Blå timer

Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg. 
Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet.

Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet.

Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bogen. Hun kan intet stille op med den smerte. Hun skriver om det, hun kan stille noget op med. Nemlig minderne og lidt om hendes liv efter sine elskede.

Det bliver ikke tungt, sådan som man kunne tro. Da jeg fortalte mine børn, hvad jeg læste, sagde de ”Ej mor, hvorfor læser du sådan noget tungt og uhyggeligt noget?” Men det er hverken tungt eller uhyggeligt. Det er smukt og rørende. Jeg læste lidt op for min datter på 14 og hun blev rørt og sagde at hun ville høre mere. Det er sørgelig rørende læsning, men uendeligt smukt og rørende.

Joan Didion kendte jeg slet ikke for godt en uge siden, nu er hun en af mine yndlingsforfattere. Fordi hun kan udtrykke sig så fint og fuldendt som få.


Læs hende og du vil ikke fortryde.

                                                                    Joan Didion
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og
Send en kommentar
Læs mere
Patrick Ness: Monster Dette er en af de grummeste bøger, jeg har læst. Og mest på grund af alt det, der ikke bliver sagt, alt det, der ligger som et mareridt og som man fornemmer og ved, men ikke kommer frem. Sådan har Conor, bogens hovedperson det. Hans mor er dødssyg af kræft. Det er alvorligt og der er stor sandsynlighed for at hun….Ja det bliver fortiet af Moderen, Conor selv, hans irriterende Mormor og det fraværende fjols til hans far. I skolen bliver Conor mobbet eller overset, da lærere og elever viser misforstået omsorg og lader ham være. Conor er en meget ensom og bange dreng. Monsteret der kommer hver nat holder ham med selskab. Conor er ikke bange for monsteret, han har set det, der er værre. Men monstret konfronterer indirekte Conor med smerte, dødsangst, angst for at miste, angst for at være helt alene i verden og vrede. Bogen er dyb som dyb i det sorteste dyb, men også dyb fordi den viser menneskelig dybde.  Der er så meget indsigt i bogen.
Send en kommentar
Læs mere