Jennifer Niven: Som stjerner på himlen

Kan en ung mand, der konstant flirter med døden og en ung kvinde, der er i dyb sorg over tabet af sin storesøster forelske sig? 

Måske hvis de mødes i et klokketårn i Indiana og begge står og overvejer at springe. 

Og det gør Finch og Violet. I klokketårnet i Indiana mødes de og handlingen i bogen er skudt i gang. 

Nu kunne man tro at det er en simpel kærlighedshistorie om to unge mennesker, der redder hinanden fra dystre tanker, men nej sådan er det bestemt ikke. 

Jennifer Niven har i denne bog skabt to virkelig gode karakterer. Violet var en del af det førende slæng på skolen. Men da hun mister sin søster, har hun svært ved at finde værdi i denne gruppe og trækker sig fra fællesskabet. 

Finch er skolens rod, der med sin skævhed har lidt for smarte bemærkninger over for skolens lærere og en gang imellem flipper ud, hvis de andre elever tirrer ham. Derfor kaldes han Freak, hvilket han ikke synes om. Han er samtidig en dyb ung man, der er belæst og som skriver sin egen musik. Finch, der er tydeligst som karakter, har sine indre dæmoner og prøver balancerer igennem livet for ikke at lade sig opsluge af dæmonerne samtidig med at han skjuler dem for omverdenen. 

Parret gennemlever en masse op og nedture hver for sig og sammen. Og rent fysisk kommer de da også op i flere tårne og høje steder ja, sågar en rutsjebane. 

Tunge emner kommer frem i bogen. Emner som sorg, død, psykisk lidelse og ensomhed, men det gøres på en meget fin måde. Violet og Finch, der bærer på alle disse tunge følelser gør det på en usentimental og ikke klynkende måde, der krydret med deres humor, gør, at man får mulighed for bedre at lære sorgens, ensomhedens dysterhedens væsen at kende, lære deres virkelighed at kende. Det er så vellykket og fint fremstillet af Jennifer Niven. 

Det er en rigtig fin bog, der overrasker. Jeg skulle lige i gang, men så fangede den mig også og blev læst ud i et stræk. Den slipper ikke lige sit tag i én bagefter.