Eske Willerslev -Han gør det døde levende
Det er sådan, at når jeg har læst en bog, skal den
lige bundfælde sig et par dage, før jeg kan skrive en anmeldelse af den. Sådan
har det i høj grad også været med denne bog.
Bogen er bygget op om tre fortællinger.
Rammefortællingen, der fortæller om rendezvous mellem forfatteren og Eske
Willerslev, der sammen besøger nogle betydningsfulde steder for Willerslev. Og
ud fra disse steder fortæller Willerslev om sit liv. Fortællingen om Eske
Willerslevs liv er den anden fortælling. Her får vi historier fra Eske
Willerslevs barndom, hvor han har boltret sig i naturen med sin tvillingebror.
Man hører om faderens store rolle i Eske Willerslevs liv. Hans skoletid med
junglelov og hierarki, hvor tvillingebrødrene kæmper for at holde pladserne i
toppen af hierarkiet. Den unge Willerslevs rejser til Sibirien, hvor han igen
møder det hårde miljø iblandt sibiriske tugthusfanger, farlige rovdyr og
livsfarlig kulde. Og midt i alt det får man historien om en gangske almindelig
dreng og mand, der med tungen lige i munden gør hvad han kan for at præstere og
vise sit værd. Og langsomt finder rem til sine styrker og begrænsninger.
Og så når vi frem til den tredje fortælling i bogen
Genvidenskabens historie og Eske Willerslev som forsker. Det er helt klart den
mest interessante del af bogen. Eske Willerslev er virkelig en af de største på
sit felt. Han kortlægger gener fra fortiden og det er virkelig spændende at
høre om menneskets oprindelige spredning på kloden, fortidsdyrs uddøen,
indianernes forfædre osv. Og samtidig få oversat svært forskerstof på en måde,
så det bliver tydeligt og forståeligt. Eske Willerslev og Kristian Frøkjær er
virkelig gode formidlere af dette stof.
Den mest irriterende del af bogen er
rammefortællingen. At høre om to mænd i en bil på vej til en svensk ødegård er
ikke så spændende. Man hører om, hvilken mad og snacks, de spiser og at
telefonen ringer. Det er kedeligt. Et andet irritationsmoment er at der flere
gange i bogen er cliff hangere. Hvor forfatteren skriver eller Eske Willerslev siger:
Det vender jeg tilbage til senere. De fungerer ikke, for der er for mange af
dem. Man glemmer, hvad man skal vende tilbage til.
Men alt i alt en god bog. Meget spændende at læse om
Eske Willerslevs forskning.
Kommentarer
Send en kommentar