Kristoffer Frøkjær: Eske Willerslev - Han gør det døde levende

Eske Willerslev -Han gør det døde levende

Det er sådan, at når jeg har læst en bog, skal den lige bundfælde sig et par dage, før jeg kan skrive en anmeldelse af den. Sådan har det i høj grad også været med denne bog.

Bogen er bygget op om tre fortællinger. Rammefortællingen, der fortæller om rendezvous mellem forfatteren og Eske Willerslev, der sammen besøger nogle betydningsfulde steder for Willerslev. Og ud fra disse steder fortæller Willerslev om sit liv. Fortællingen om Eske Willerslevs liv er den anden fortælling. Her får vi historier fra Eske Willerslevs barndom, hvor han har boltret sig i naturen med sin tvillingebror. Man hører om faderens store rolle i Eske Willerslevs liv. Hans skoletid med junglelov og hierarki, hvor tvillingebrødrene kæmper for at holde pladserne i toppen af hierarkiet. Den unge Willerslevs rejser til Sibirien, hvor han igen møder det hårde miljø iblandt sibiriske tugthusfanger, farlige rovdyr og livsfarlig kulde. Og midt i alt det får man historien om en gangske almindelig dreng og mand, der med tungen lige i munden gør hvad han kan for at præstere og vise sit værd. Og langsomt finder rem til sine styrker og begrænsninger.

Og så når vi frem til den tredje fortælling i bogen Genvidenskabens historie og Eske Willerslev som forsker. Det er helt klart den mest interessante del af bogen. Eske Willerslev er virkelig en af de største på sit felt. Han kortlægger gener fra fortiden og det er virkelig spændende at høre om menneskets oprindelige spredning på kloden, fortidsdyrs uddøen, indianernes forfædre osv. Og samtidig få oversat svært forskerstof på en måde, så det bliver tydeligt og forståeligt. Eske Willerslev og Kristian Frøkjær er virkelig gode formidlere af dette stof.

Den mest irriterende del af bogen er rammefortællingen. At høre om to mænd i en bil på vej til en svensk ødegård er ikke så spændende. Man hører om, hvilken mad og snacks, de spiser og at telefonen ringer. Det er kedeligt. Et andet irritationsmoment er at der flere gange i bogen er cliff hangere. Hvor forfatteren skriver eller Eske Willerslev siger: Det vender jeg tilbage til senere. De fungerer ikke, for der er for mange af dem. Man glemmer, hvad man skal vende tilbage til.

Men alt i alt en god bog. Meget spændende at læse om Eske Willerslevs forskning.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og ...

Læs mere

Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg. Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bo...

Læs mere

Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog Jeg har lige lagt bogen fra mig føler tomhed og er fyldt op på samme tid. Tomhed fylder så enormt meget i et liv med sorg. Det var så smertefuld god læsning. Ikke til og holde ud og samtidig forløsende, fordi Aidt formår at sætte ord så det uudholdelige. Det, der ligger uden for sproget, men som anes og fornemmes og frygtes. Det er enhver faders, søskendes og moders mareridt som hun er havnet i. Som læser følger man de forfærdelige timer fra sønnen Carl Emil i en psykose, pga. indtag af euforiserende svampe, hopper ud fra 4. sal. Til han erklæres hjernedød på hospitalet nogle dage efter og køres væk. Dette levende mareridt er skrevet med gentagelser og med kursiv. Og er flettet ind imellem citater fra andre forfattere, der har skrevet om sorg, bl.a. Jane Didion, som jeg næsten lige har anmeldt. Der er også tekstbidder fra Naja Marie Aidt; erindringsbidder, små lyriske tekster og tanker o...

Læs mere

Fortællinger

Søg i denne blog