Ib
Michael: Himlen Brændte
”Blodet
susede væk fra hjernen, i et glimt blottedes universet bag den lyse dag. Han
tabte øksen. Så styrtede han forover og lå med næsen i skovbunden. Himlen
flækkede med en lyd af kæmpe stenkvadre der tørnede mod hinanden, atilleri
dundrede løs i den nordøstlige horisont og fortonede sig i retning af floden.
Han ramtes af en chokbølge, hed granit lammede hans lugtesans, og fyrrenåle med
spidser af glødende aske føg ind over ham. En søjle af blåligt lys rejste sig,
stærkere end solen…”
Himlen brænder. Hjertet brænder. Modstanden brænder.
Fornuften udfordres af følelserne og omvendt. Der er mange ting og gode historier
på spil i denne bog, der tager sit udgangspunkt i Tunguska eksplosionen i 1908
i Sibirien. En eksplosion af ukendt art, der svarede til 1000 Hiroshimabomber.
Den eksplosion overværer Sergej. Den forandrer ham og han begynder sin rejse
mod den store kærlighed, krig og modstand. Den lille mands kamp midt i det
store Ruslands historie mod magt og systemer, der korrumperer, skaber mistillid
og angiver.
Vi er også i nutiden, hvor en kræftsyg atomfysiker
Irina opholder sig på et hospice og har en familiehistorie med i en kasse med
breve og billeder. Samtidig i kraft af Irinas titel som atomfysiker støder vi
på danske professor ermeritus Holger Bech Nielsen, der blander sig midt i
fiktionen med fysikkens fakta.
Alle disse historier og projekter spindes sammen af
en fantastisk rød tråd bogen igennem. Og Ib Michaels fortællelyst sprudler som
en veloplagt kosak på vej over de siberiske sletter.
Det er en virkelig god bog med store dramaer både de
faktuelle, som henrettelsen af zarfamilien og Tesla tårnet og de fiktive dramer
som kærlighedsdramet mellem Sergej og Nadja, som hun hedder. Du kan ikke slippe
bogen igen, den fanger og eksploderer i dit hoved som en Tunguska eksplosion.
Kommentarer
Send en kommentar