Ane Riel: Harpiks
Harpiks er en fuldstændig fantastisk bog. Ligesom harpiks
fra træerne klistrer dens fortælling sig til hjertet og hukommelsen.
Pigen Liv bor med sin mor og far på en ø. Familien er ikke
helt som andre. De holder sig for sig selv, for mennesker kan man ikke stole
på. Faderen, Jens Haarder er opvokset på den afsidesliggende ejendom, hvor
familien nu bor. Efter nogle ulykkelige begivenheder i Jens’ liv er hans samlermani
eksploderet og tingene hober sig op i og omkring huset. Som der står i bogen ”Jens Haarders verden var ikke styret af de
samme systemer og regler, mennesker normalt støtter sig til. Han kendte ikke
til inddeling og organisering. Han kendte til følelser og minder.” Jens
elsker sin datter og vil dele alt i sit liv med hende. Hans kærlighed til
naturen og træer giver han videre til liv. Han involverer hende gså i sin
samlermani og Liv bliver taget med ud på natlige togter for at samle. Moderen,
Maria, samler på en måde også, men det er på kalorier, der hober sig op i
hendes krop. Hendes krop vokser og vokser og hun kan til sidst ikke komme ud af
soveværelset. Hun ligger i sengen og skriver breve til Liv. Moderen har lært
Liv at læse. Liv går nemlig ikke i skole. Jens har nemlig fået erklæret Liv død
hos myndighederne.
I denne verden af rod og natur og kærlighed og forfald går
den lille pige Liv rundt og får tingene til at passe sammen på bedste vis.
Fortællersynsvinklen skifter igennem bogen. Men når den er hos Liv er det en
hjerteskærende fortælling om et barns kærlighed og loyalitet til sine forældre,
på trods af forældrenes negative udvikling, der fører til mere og mere syge
forhold for den lille pige.
Jeg hørte først bogen på lydbog, hvor Henrik Koefoeds
oplæsning er så god. Han formår at give fortællingen så meget plads og giver
karaktererne i bogen så meget individualitet at man totalt opsluges af
fortællingen.
Da jeg havde hørt bogen, vidste jeg, at jeg måtte eje bogen. Jeg måtte have Liv hos mig, så jeg kunne passe på hende og tage hende frem ind imellem for at se om hun har det godt. Ja så meget greb den lille piges fortælling mig.
Da jeg havde hørt bogen, vidste jeg, at jeg måtte eje bogen. Jeg måtte have Liv hos mig, så jeg kunne passe på hende og tage hende frem ind imellem for at se om hun har det godt. Ja så meget greb den lille piges fortælling mig.
Ud over fortællingen om pigen og den gruopvækkende
misforståede kærlighed, er bogen fuld af humor. Der er nogle virkelig fine og
sjove skildringer af de andre personer fra det omgivende øsamfund.
Fortællingen er virkelig skruet godt sammen. Jens Haarder og
familiens skæbne går op for en i bidder og det er flot komponeret ved hjælp af
de skiftende synsvikler hos karaktererne i bogen. Lig fra Livs barnlige
kærlighed over det nysgerrige postbud og den bekymrede farmor til moderens
breve til barnet.
Det er en sjov, sørgelig, uhyggelig, omsorgsvækkende,
gribende, undrende og fuldstændig fantastisk bog. Tak Ane Riel for dette
mesterværk.
Ane Riel: Harpiks udgivet 2015 på forlaget Tiderne Skifter
Kommentarer
Send en kommentar