Gå videre til hovedindholdet

Ane Riel: Harpiks


Harpiks er en fuldstændig fantastisk bog. Ligesom harpiks fra træerne klistrer dens fortælling sig til hjertet og hukommelsen.

Pigen Liv bor med sin mor og far på en ø. Familien er ikke helt som andre. De holder sig for sig selv, for mennesker kan man ikke stole på. Faderen, Jens Haarder er opvokset på den afsidesliggende ejendom, hvor familien nu bor. Efter nogle ulykkelige begivenheder i Jens’ liv er hans samlermani eksploderet og tingene hober sig op i og omkring huset. Som der står i bogen ”Jens Haarders verden var ikke styret af de samme systemer og regler, mennesker normalt støtter sig til. Han kendte ikke til inddeling og organisering. Han kendte til følelser og minder.” Jens elsker sin datter og vil dele alt i sit liv med hende. Hans kærlighed til naturen og træer giver han videre til liv. Han involverer hende gså i sin samlermani og Liv bliver taget med ud på natlige togter for at samle. Moderen, Maria, samler på en måde også, men det er på kalorier, der hober sig op i hendes krop. Hendes krop vokser og vokser og hun kan til sidst ikke komme ud af soveværelset. Hun ligger i sengen og skriver breve til Liv. Moderen har lært Liv at læse. Liv går nemlig ikke i skole. Jens har nemlig fået erklæret Liv død hos myndighederne.

I denne verden af rod og natur og kærlighed og forfald går den lille pige Liv rundt og får tingene til at passe sammen på bedste vis. Fortællersynsvinklen skifter igennem bogen. Men når den er hos Liv er det en hjerteskærende fortælling om et barns kærlighed og loyalitet til sine forældre, på trods af forældrenes negative udvikling, der fører til mere og mere syge forhold for den lille pige.

Jeg hørte først bogen på lydbog, hvor Henrik Koefoeds oplæsning er så god. Han formår at give fortællingen så meget plads og giver karaktererne i bogen så meget individualitet at man totalt opsluges af fortællingen.

Da jeg havde hørt bogen, vidste jeg, at jeg måtte eje bogen. Jeg måtte have Liv hos mig, så jeg kunne passe på hende og tage hende frem ind imellem for at se om hun har det godt. Ja så meget greb den lille piges fortælling mig.

Ud over fortællingen om pigen og den gruopvækkende misforståede kærlighed, er bogen fuld af humor. Der er nogle virkelig fine og sjove skildringer af de andre personer fra det omgivende øsamfund.

Fortællingen er virkelig skruet godt sammen. Jens Haarder og familiens skæbne går op for en i bidder og det er flot komponeret ved hjælp af de skiftende synsvikler hos karaktererne i bogen. Lig fra Livs barnlige kærlighed over det nysgerrige postbud og den bekymrede farmor til moderens breve til barnet.


Det er en sjov, sørgelig, uhyggelig, omsorgsvækkende, gribende, undrende og fuldstændig fantastisk bog. Tak Ane Riel for dette mesterværk.

Ane Riel: Harpiks udgivet 2015 på forlaget Tiderne Skifter
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og ...
Send en kommentar
Læs mere
Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg.  Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bo...
Send en kommentar
Læs mere
Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog  Jeg har lige lagt bogen fra mig føler tomhed og er fyldt op på samme tid. Tomhed fylder så enormt meget i et liv med sorg. Det var så smertefuld god læsning. Ikke til og holde ud og samtidig forløsende, fordi Aidt formår at sætte ord så det uudholdelige. Det, der ligger uden for sproget, men som anes og fornemmes og frygtes. Det er enhver faders, søskendes og moders mareridt som hun er havnet i. Som læser følger man de forfærdelige timer fra sønnen Carl Emil i en psykose, pga. indtag af euforiserende svampe, hopper ud fra 4. sal. Til han erklæres hjernedød på hospitalet nogle dage efter og køres væk. Dette levende mareridt er skrevet med gentagelser og med kursiv. Og er flettet ind imellem citater fra andre forfattere, der har skrevet om sorg, bl.a. Jane Didion, som jeg næsten lige har anmeldt. Der er også tekstbidder fra Naja Marie Aidt; erindringsbidder, små lyriske tekster og tanker o...
Send en kommentar
Læs mere