Elsa er en ung kvinde, hvis passion er at klatre i bjergene.
En dag går det galt og hun styrter og bliver begravet under en lavine af sne.
Derfor ligger hun nu i koma på et hospital. Her har hun ligget i mange måneder.
Lægerne, familien og vennerne kan ikke se nogen fremgang og er ved at opgive
Elsa, men Elsa har fået sin hørelse og kan fra sin komatilstand høre alt, hvad,
der foregår omkring hende.
En dag forvilder en ung mand sig ind på hendes
hospitalsstue. Hans bror ligger på samme gang, men den unge mand; Thibault vil
ikke besøge ham, da broderen i en trafikulykke har dræbt to piger under
spirituskørsel.
Thibault er lige kommet ud af et forhold og prøver at holde
fast i sin moral og værdier. Han stræber efter at være ”ren”. Elsa ligger dér
foran ham på sin stue lille og spinkel og tilknyttet en masse slanger og
apparater. Thibault finder ro hos Elsa og langsomt får han følelser for den
unge kvinde. Elsa, der kan høre alt, hvad Thibault fortæller hende er så
taknemmelig for hans tilbagevendende besøg og fatter følelser, som hun også er
taknemmelig over at kunne mærke igen, for ham.
Det er sådan en smuk lille bog. Fortællersynsvinklen skifter
hele tiden mellem Thibault og Elsa. Det gør at man kommer ind på livet af de to
mennesker og følger deres følelser og overvejelser.
Sproget er smukt og
dvælende, på en typisk traditionel fransk måde, hvilket gør den ekstra
sanselig.
Den kan læses som en kærlighedsroman, men også som en
eksistentiel roman hvor metaforerne for styrt, sne og kulde giver indblik i et
menneskes kamp for at vende tilbage til livet efter en traumatisk oplevelse.
Det giver fortællingen dybde og tid til refleksion og spejling.
Jeg kan helt klart anbefale denne bog.
Kommentarer
Send en kommentar