Gå videre til hovedindholdet



Leonora Christina Skov: Hvor intet bryder vinden

På den lille ø Stormø samles en flok kunstnere. De er inviteret for at få arbejdsro en måned. Der bliver dog imidlertid alt andet end ro. Med skiftende synsvinkler kommer man helt tæt på de formidabelt tegnede personer i romanen. 

Der lægges et krimipuslespil, hvor brikker undervejs samles og danner et større billede i takt med at den ene forbrydelse efter den anden finder sted.
Det er en virkelig medrivende bog af slagsen, hvor man ikke kan stoppe med at læse. Og desværre slutter bogen jo så også hurtigt. Men den efterlader mig med en fantastisk læseoplevelse. 

Leonora Christina Skov har virkelig lavet en god fortælling, der er krydret med stor humor undervejs og rappe replikker. Karaktererne i bogen har hver deres stemme og står meget tydeligt frem. Jeg elsker krimier hvor man kommer ind under huden på menneskerne bag og motiver bliver tydelige.

Læs denne bog og du er garanteret en virkelig god læseoplevelse. 

Tak Leonora Christina Skov for din altid underholdende stil i særklasse.



Kommentarer

  1. Godt nytår :) Jeg læser normalt ikke krimier, men det her er alligevel en der har fundet vej til min ønskeliste. Den lyder helt vildt god :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og ...
Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg.  Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bo...
Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog  Jeg har lige lagt bogen fra mig føler tomhed og er fyldt op på samme tid. Tomhed fylder så enormt meget i et liv med sorg. Det var så smertefuld god læsning. Ikke til og holde ud og samtidig forløsende, fordi Aidt formår at sætte ord så det uudholdelige. Det, der ligger uden for sproget, men som anes og fornemmes og frygtes. Det er enhver faders, søskendes og moders mareridt som hun er havnet i. Som læser følger man de forfærdelige timer fra sønnen Carl Emil i en psykose, pga. indtag af euforiserende svampe, hopper ud fra 4. sal. Til han erklæres hjernedød på hospitalet nogle dage efter og køres væk. Dette levende mareridt er skrevet med gentagelser og med kursiv. Og er flettet ind imellem citater fra andre forfattere, der har skrevet om sorg, bl.a. Jane Didion, som jeg næsten lige har anmeldt. Der er også tekstbidder fra Naja Marie Aidt; erindringsbidder, små lyriske tekster og tanker o...