Gå videre til hovedindholdet


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Donal Ryan: Rust

”Jeg havde aldrig troet at jeg nogensinde ville blive deprimeret, sådan rigtigt. Det er nemt at falde i det hul. Man kan ligesom blive opslugt meget hurtigt når alting omkring en forandrer sig, og det man troede, man altid ville have, viser sig at være noget man aldrig har haft, mens det man var sikker på at man ville få i fremtiden, med et befinder sig omme på den anden side af et stort, mørkt bjerg man aldrig nogensinde vil kunne komme hen over.”

Ovenstående citat fra bogen, fra kapitlet Seanie, opsummerer stemningen fint i bogen. Gennem 21 forskellige stemmer får man en fortælling fra en irsk landsby, der er ramt af det økonomiske kollaps i forbindelse med finanskrisen. Der er arbejdsløshed, svindel, forliste venskaber og personligt mørke på spil i denne bog. De skildres gennem 21 forskellige mennesker, hver med sit sprog og sit syn på verden. Det er som 21 små noveller i en rammefortælling. Det er flot mestret af Donal Ryan.

Der er mange personer at holde rede på og det var næsten for meget, men efter jeg slap hensigten efter at holde fuldstændigt styr på persongalleriet og den gamle forestilling om et plot, kunne jeg tilbagelænet nyde bekendtskabet med hver ny person og oplevelsen af romanen blev virkelig god.

Man støder på mange interessante skæbner lige fra Bobby, der har lidt heltestatus til hans forkrøblede ondskabsfulde far, en ensom luder, en skizofren ung mand, en led iværksætter, en uskyldig pige, hvis forældre ikke kan finde ud af det osv. Personerne er nuancerede og har alle deres at deale med. Det er som om krisen har ramt dybt ind i hver enkelt eller har forstærket gamle kriser.

Jeg fik bogen foræret af en kær veninde. Det var den bedste bog, hun havde læst i år. Jeg ved ikke om jeg har det lige sådan, men det er en bog, der brænder sig fast. Menneskerne i bogen brænder sig fast, de er genkendelige og levende. Nogle har man lyst til at føle omsorg for og være venner med, andre har man lyst til at fortælle et par borgerlige ord, men fælles er at man får en forståelse for dem alle.

Tak for bogen Helle, tak for alle de personer.

Originaltitel: The spinning heart. Dansk udgave: Jensen og Dalgaard,2015

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og ...
Send en kommentar
Læs mere
Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg.  Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bo...
Send en kommentar
Læs mere
Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage - Carls bog  Jeg har lige lagt bogen fra mig føler tomhed og er fyldt op på samme tid. Tomhed fylder så enormt meget i et liv med sorg. Det var så smertefuld god læsning. Ikke til og holde ud og samtidig forløsende, fordi Aidt formår at sætte ord så det uudholdelige. Det, der ligger uden for sproget, men som anes og fornemmes og frygtes. Det er enhver faders, søskendes og moders mareridt som hun er havnet i. Som læser følger man de forfærdelige timer fra sønnen Carl Emil i en psykose, pga. indtag af euforiserende svampe, hopper ud fra 4. sal. Til han erklæres hjernedød på hospitalet nogle dage efter og køres væk. Dette levende mareridt er skrevet med gentagelser og med kursiv. Og er flettet ind imellem citater fra andre forfattere, der har skrevet om sorg, bl.a. Jane Didion, som jeg næsten lige har anmeldt. Der er også tekstbidder fra Naja Marie Aidt; erindringsbidder, små lyriske tekster og tanker o...
Send en kommentar
Læs mere