Gå videre til hovedindholdet

Hannah Kent: Uindviet Jord


Hannah Kent: Uindviet Jord

Romanens handling finder sted på Island i begyndelsen af 1800-tallet. Her møder vi hovedpersonen Agnes Magnúsdóttir, der sammen med to andre er dømt til døden for mordet på to mænd. Agnes skal flyttes fra en mørk og ildelugtende fængselscelle til en gård, hvor Jon Jonsson bor med sin kone og to døtre.  Her skal hun bo frem til sin forventede henrettelse. I romanen følger man livet på denne gård, hvor især husfruen Margrét er betænkelig ved at have en morderske inden for husets fire vægge sammen med sine døtre.

Forfatteren Hannah Kent åbner med fantastiske naturbeskrivelser op for livet på Island i 1800-tallet, hvor livsvilkårene hang sammen med naturen, vejret og lyset.

Romanen bygger på virkelige hændelser og forfatteren har lavet en grundig research gennem mange år. Synsvinklen og fremstillingsformen skifter hele tiden gennem romanen. Ind imellem er det afskrift af virkelige dokumenter fra de virkelige hændelser fra 1824 og årene frem. Andre steder i romanen er det 3. persons fortæller med synsvinkel hos de forskellige personener omkring Agnes. Og når Agnes får plads i romanen er det med en jeg-fortæller.

Agnes’ livshistorie rulles ud i løbet af romanen. På indlevende og følsom vis giver forfatteren stemme til dem, der ellers ikke har så meget ”taletid” nemlig tjenestefolkene og kvinderne. Men ud over at være repræsentant for disse, får vi også Agnes at se. Hendes nuancer, følelser, oplevelser og kærlighed, der gør hende på den ene side såre menneskelig og på den anden side speciel som lige netop mennesket Agnes Magnúsdóttir. Hun kryber ind under huden på én og man har svært ved at slippe hende igen.

Sproget er intenst og sansende krydret med de islandske navne og stednavne, der i deres egen lyd bærer stolthed og sagatradition. Samtidig efterlader sproget også en skrøbelighed og finjustering af detaljer, der gør at det sarte og sårbare falder naturligt sammen med det storladne.

Jeg kan varmt anbefale denne bog, der i hardbackudgaven er så flot med siderne malet sorte i kanten, så detudefra ser ud som om siderne er sorte. Og et flot rødt bogmærke, der som Agneses hjerteblod skærer gennem historien.

 Det er en fantastisk fortælling og der er så mange dejlige passager, man kan dvæle ved igen og igen som f.eks. denne fra side 52

”Hinsides insekternes summen og hestenes rytmiske gang kan jeg høre et brøl i det fjerne. Måske er det havet - den konstante torden af bølger, der rammer sandet i Thingeyrar. Eller måske forestiller jeg mig det bare. Havet trænger ind i ens hoved. Som Natan plejede at sige, så snart du har lukket det ind, så vil det ikke forlade dig igen. Som en kvinde, sagde han. Havet nager.

Det var det første forår i Illugastadir. Lyset var ankommet, som blev det jaget, rystende og med opspilede øjne. Havet var blikstille - Natan førte båden over dets sølverne hud og stak sin åre ned i dets krop.”

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En kopi af kopierne Jesper Wung-Sung og Søren Jessen: Kopierne (Graphic Novel) 2015 Det var min kære kollega, der havde bestilt denne bog hjem til vi skulle køre et forløb med graphic novels i 7. klasse. Og nu har jeg læst bogen to gange for også at lave opgaver til bogen. Og jeg skal læse den igen, for den er godt nok fantastisk. Det er en science fiction fortælling og handler om Jonas, der umiddelbart er en ganske almindelig sund og rask dreng, der en dag kommer hjem fra fodbold og ikke bliver lukket ind af sine forældre, fordi de har en anden dreng, der er fuldkommen magen til Jonas inde i huset. Jonas flygter ud i en skov, hvor han møder andre drenge med samme problem som ham og de må flygte og samtidig bekæmpe frygt for vildsvin, forfølgere, udslettelse og frygt for at iste deres forstand. Det er en fortælling om venskab, frygt, lidt kærlighed og så er den dystopisk med den bagvedliggende undergangsfrygt hos drengene og dertilhørende kamp for overlevelse. Og
Patrick Ness: Monster Dette er en af de grummeste bøger, jeg har læst. Og mest på grund af alt det, der ikke bliver sagt, alt det, der ligger som et mareridt og som man fornemmer og ved, men ikke kommer frem. Sådan har Conor, bogens hovedperson det. Hans mor er dødssyg af kræft. Det er alvorligt og der er stor sandsynlighed for at hun….Ja det bliver fortiet af Moderen, Conor selv, hans irriterende Mormor og det fraværende fjols til hans far. I skolen bliver Conor mobbet eller overset, da lærere og elever viser misforstået omsorg og lader ham være. Conor er en meget ensom og bange dreng. Monsteret der kommer hver nat holder ham med selskab. Conor er ikke bange for monsteret, han har set det, der er værre. Men monstret konfronterer indirekte Conor med smerte, dødsangst, angst for at miste, angst for at være helt alene i verden og vrede. Bogen er dyb som dyb i det sorteste dyb, men også dyb fordi den viser menneskelig dybde.  Der er så meget indsigt i bogen.
Joan Dideon: Blå timer Datterens død eller nok snarere datterens liv handler denne bog om. Minder om datteren forgængelighed, tid, moderskabet og sorg.  Hvor Didion skrev Et år med magisk tænkning umiddelbart efter sin mands død, har hun måtte vente flere år, før hun kunne skrive denne bog om Quintana, som datteren hedder. Hvorfor? Nok fordi det er to forskellige smerter. Det er to forskellige mennesker, hun har mistet. Joan Didion skriver fuldstændigt fantastisk. Hun kan det der med at få læseren til at reflektere over sit eget liv. Sætte tusindvis af tanker i gang i hovedet på læseren. Det er så fantastisk. Hendes måder at beskrive minderne på med datteren, er så levende og detaljefyldte uden at blive langvarige, så man nærmest fornemmer hvert lille sandkorn eller støvkorn, der ligger der midt i det hele og er med til at forme mindet. Det er ubærligt at miste sin mand og sin eneste datter. Der er ikke ord for smerten. Men den smerte dyrker hun heller ikke i bogen.